Scroll to top
© 2019 Er Du Helt Voksen.

Investering: Alt du skal vide inden du investerer din opsparing


Nikolaj - januar 3, 2019 - 0 comments

Denne guide giver dig det fulde overblik over hvordan du kommer i gang med at lave din første investering.

Skrevet så alle kan være med.

Den dækker alle de spørgsmål du står med når du skal til at investere. Alt lige fra hvad at investere i til hvordan det bliver beskattet.

Læsetid er ca. 30 min. og når du er færdig vil du være bekendt med de grundlæggende principper indenfor investering. Herefter er du være klar til at træffe din første beslutning om at investere. Alle afsnit kan også læses enkeltvis.

Lad os hoppe direkte ud i det.

Start investering!

Hvorfor investere?

Der er primært 2 grunde til at investere:

  1. Få mere ud af dine penge
  2. At undgå at dine penge taber værdi

Lad os gå begge igennem.

1. Få mere ud af dine penge

Den første grund til hvorfor du bør investere er meget simpel: Du ønsker at få din formue til at vokse.

Investerer du 1000 kr. i dag, er det i håb om, at de bliver til 2000 kr. efter 10 år.

2. Undgå at dine penge taber værdi

Denne kræver en uddybning.

Kontanter på en bankkonto “taber løbende værdi”.

For 10 år siden kostede en busbillet mindre, end hvad den gør i dag. Det samme gælder mælk og kaffe.

Det skyldes: inflation.

Du har måske hørt om inflation før. Men hvad betyder det egentligt?

Inflation er den generelle prisudviklingen på varer og services. Inflation skyldes grundlæggende udbud og efterspørgsel på en pågældende vare.

Eksempel:

Hvis vi siger at en kaffe kostede 10 kr. for 10 år siden, kunne du for dine 1000 kr. købe 100 kaffer.

Hvis du havde gemt dine 1000 kr. til i dag (10 år senere), hvor en kop kaffe let kan koste 20 kr., så havde du kun kunne købe 50 kopper kaffe. Dine penge er altså blevet halveret.

Investering og kaffe

Havde du i stedet investeret dine penge, havde du måske haft 2000 kr. efter 10 år. Det havde resulteret i, at du nu kunne købe 100 kopper kaffe.

Du havde med andre ord inflationssikret din formue.

I tilfælde af at du havde fået et afkast på din investering, som lå over inflationsniveauet, så havde du kunne købe flere kopper kaffe end du kunne før.

Her er en tabel over de sidste års inflationsniveau. Også kaldet prisudviklings index.

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Årsstigning i procent 3,4 1,3 2,3 2,8 2,4 0,8 0,6 0,5 0,3 1,1

Som du kan se svinger den mellem 0,3 og 3,4 %. Lige efter finanskrisen var inflationsniveauet på 3,4 %, hvilket er ret højt.

Målsætning

Hvorfor er det vigtigt med en målsætning, når du investerer?

Der er mange følelser forbundet med investering – det handler jo om dine penge. En plan hjælper dig med at holde fokus på målet gennem op- og nedture.

En målsætning vil øge din motivation, da du bedre kan se fremskridt. Som alt andet i livet er der større chance for, at du når dine mål, hvis du rent faktisk sætter dem.

I de næste par afsnit kigger vi på risikovillighed og tidshorisont, hvilket er to meget vigtige emner i investering. Begge dele spiller også en stor rolle i forhold til målsætning.

Før vi går videre til de næste afsnit, bør du finde ud af hvad dit mål med investeringen er.

Det kan være:

  • Opsparing til pension
  • Køb af hus (sommerhus?)
  • Børneopsparing til dine børn
  • Opsparing til bryllup
  • Etc.

Hvad end dit mål er, så påvirker det den risiko du bør tage, hvor lang tidshorisont du bør regne med at have og til sidst hvad du bør investere i. Hvis du altså overhoved bør investere (mere om dette i afsnittet om tidshorisont).

Risikovillighed

Risiko og afkast går hånd i hånd.

Man kan ikke tale om afkast uden også at tale om risiko. Det er meget simpelt.

Dem som får et højt afkast på deres investeringer, har som regel også altid løbet en højere risiko, end dem som har fået et lavere afkast på deres investering.

Man taler om et risikojusteret afkast.

Risiko og afkast går hånd i hånd

For at kunne justere din investering, efter hvor meget risiko du er villig til at påtage sig, skal du bruge to eller flere negativt korrelerede aktivklasser.

Negativt korrelerede aktivklasser? Huh?

Når aktivklasser er perfekt negativt korrelerede betyder det, at den ene stiger når den anden falder. Og omvendt. På den måde kan du bruge det modsatte aktiv som en “støddæmper”, hvilket gør at din investering får mindre udsving.

Obligationer er din investerings støddæmper

Et godt eksempel på dette er aktier og obligationer.

Det procentvise forhold mellem aktier og obligationer afgør den risiko du løber, når du investerer.

Ved udelukkende at investere i obligationer (lav risiko), opnår du ikke et lige så højt afkast, som hvis du kun investerede i aktier (høj risiko). Ved at kombinere begge dele, har du mulighed for at justere sit afkast, efter din risiko (risikojusteret afkast).

Hvis du ikke er helt med på hvad aktier og obligationer er, så bare rolig – det kommer jeg ind på senere.

Se herunder hvordan du kan kombinere aktier og obligationer, til at justere det afkast du ønsker i forhold til din risiko.

Aktier   Obligationer  Risiko  Afkast 
100% 0% Høj Høj
50% 50% Mellem Mellem
0% 100% Lav Lav

En oversigt over hvordan ens fordeling af aktier og obligationer påvirker ens risiko og afkast

Ovenstående er selvfølgelig kun et eksempel og skal tages med et gran salt.

Hvis du har investeret 20% af din formue i flere tusind forskellige aktier, men lægger 80% af din formue i én obligation, løber du en høj risiko på obligationssiden.

Samtidig er det altid sundt at have obligationer, uanset hvor langsigtet du er. Præcis som det er fornuftigt, at have en lille del aktier, selvom du er kortsigtet. Jo flere aktivklasser du investerer i, desto bedre spredning får du.

Aktier og obligationer bruges altså til at skabe balance i din investering.

Men, hvordan finder jeg så ud af, hvor meget risiko jeg kan tåle at tage?

Den bedste måde at fastlægge din risikotolerance, er ved at kigge på din tidshorisont.

Dette kommer jeg mere ind på i næste afsnit.

Tidshorisont

Investering tager tid. Kortsigtet investering er spekulation.

Din tidshorisont er den periode du forventer at investere dine penge.

Investering og tidshorisont

Hvorfor er det vigtigt at jeg kender min tidshorisont?

Værdien af din investering kan stige og falde fra dag til dag, men tiden læger alle sår. Det samme gælder investering.

Derfor bør du som investor finde ud af hvilken af følgende tidshorisonter du har:

Under 1 år (Spekulation):

Når du investere dine penge med en tidshorisont på under 1 år kan det karakteriseres som spekulation. Med så kort en tidshorisont, er der en øget risiko for at værdien af mine penge er mindre end da du først foretog din investering.

1 – 3 år (Øget risiko for periodiske tab):

Havde du investeret i 2006, med en tidshorisont på under 3 år, så ville du have taget del i en af historiens værste finanskriser. Ved at investere med en tidshorisont på under 3 år løber du altså en risiko for at ramme ind i en finanskrise.

Over 3 år (Investering):

Hvis du investerer med en tidshorisont på mere end 3 år, minimerer du risici for at skulle sælge din investering med et tab. Jo længere du investerer, desto mere nyder du også godt af renters rente. Dette kommer jeg ind på senere.

Længere tidshorisont giver mulighed for højere risiko

En god tommelfinger regel i forhold til tidshorisont er:

Jo længere tidshorisont du har, desto mere risiko kan du tage.

Hvis vi bygger videre fra vores tabel fra tidligere, vil den se sådan her ud:

Tidshorisont  Aktier   Obligationer  Risiko  Afkast 
Lang (10+ år) 100% 0% Høj Høj
Mellem (5-10 år) 50% 50% Mellem Mellem
Kort (3-5 år) 0% 100% Lav Lav

En oversigt over hvordan ens tidshorisont påvirker ens risiko og afkast

Har du en lang tidshorisont, kan du bedre acceptere periodiske tab, hvorfor det giver mening, at have en overvægt af aktier.

Igen, ovenstående bør blot ses som eksempel. Du kan sagtens investere i aktier, selvom du har en tidshorisont på 3 år, men som Warren Buffett sagde:

If you aren’t thinking about owning a stock for ten years, don’t even think about owning it for ten minutes.”

– Warren Buffett

Spot on, Warren.

Jo længere tidshorisont du som investor har, desto højere et afkast kan du forvente. Det skyldes ikke mindst renters rente effekten, som vi kigger nærmere på i næste sektion.

Renters rente

Compound interest is the eighth wonder of the world. He who understands it, earns it … he who doesn’t … pays it.”

– Albert Einstein

Renters rente (engelsk: compound interest) er en af de vigtigste grunde til at have en lang tidshorisont.

Lad os tage et kig på nedenstående figur:

Renters rente

Et eksempel på renters rente

I dette eksempel investerer vi 100 kr. til at starte med.

For forståelsens skyld får vores investor et meget højt afkast (heldige ham, hva?).

Herunder ser du en lille forklaring af hver af kasserne i billedet:

  • Grå kasse: Start investering
  • Grønne kasser: Afkast på første start investering
  • Blå kasser: Afkast på dit simple afkast (renters rente)
  • Orange kasse: Afkast, på afkastet af første års afkast.

Hvis du kigger på de sorte buede pile, så viser de “det simple afkast”. Det er det direkte afkast du får af din første investering på 100 kr. Her får han 50 kr. hvert år.

Men de 50 kr. bliver også investeret, hvilket gør at han får 25 kr. i afkast (de blå pile).

Sidst, men ikke mindst, får han også afkast af det afkast, som han fik i det første år.

Begynder det at give mening?

Når renters rente bliver rigtig sjovt

I ovenstående eksempel kigger vi på en kort tidshorisont, på kun 4 år. Hvad hvis vi kigger på 25 år?

Hvis du investerer 10.000 kr. med et årligt afkast på 10%, bliver det til 108.347 kr. kr. på 25 år.

Udregnes sådan her: 10000*1,1^25

Hvis du så investerer dobbelt så lang tid, ville slut investeringen så også blive dobbelt så stor?

Nej. Langt fra.

Investerer du 10.000 kr. med et årligt afkast på 10%, bliver det til over 1.173.908 million kr. på 50 år.

Udregnes sådan her: 10000*1,1^50

Det kan virke kontraintuitivt at den en dobbelt så lang tidshorisont, kan give et 10 gange bedre afkast.

Det er simpelthen effekten af renters rente.

That escalated quickly

Renters rente svarer lidt til en sneboldeffekt. Jo længere tid der går, desto større bliver snebolden.

Hvor meget skal jeg investere?

Du kan investere for alle slags beløb.

Der er dog forskellige ting, du skal være opmærksom på, afhængig af hvor meget du investerer for.

Investering af 100 – 10.000 kr.

Du kan sagtens investere for under for under 10.000 kr.

Du kan både investere i både aktier, obligationer eller ETFer.

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at din investering ikke bliver spist op af gebyrer. Mange handelsplatforme har en minimumskurtage som gør, at det hurtigt kan blive dyrt at handle selv, hvis du investerer for under 10.000 kr.

For at komme i gang med at investere, vælger mange nybegyndere et beløb i dette interval. Den bedste måde at stifte bekendtskab med investering, er simpelthen ved at kaste sig ud i det.

Investering af 10.000 – 100.000 kr.

Skal du investere mellem 10.000 – 100.000 kr. er aktier, obligationer eller ETFer oplagt at kigge på.

Vælger du et beløb i dette interval, har du en god base for at få succes med investering.

Investering af 100.000 – 1.000.000 kr.

Skal du investere i mellem 100.000 – 1.000.000 kr., giver det god mening at investere i aktier, obligationer eller ETFer.

Ligger du i den øvre ende af intervallet, har du også mulighed for at allokere en 10-20% til at gå ud over aktier, obligationer eller ETFer. Tag et kig på afsnittet om andre aktivklasser.

Investering af 1.000.000 kr. og op efter

Skal du investere for mere end 1 million kr. har du mange muligheder.

For størstedelen af alle investorer vil aktier, obligationer være et godt valg, men afhængig af den præcise størrelse på din formue, så kan du også kigge på ejendomme eller andre typer af investering. Ved investeringer på over 1 million kr. har du mulighed for at opnå endnu større diversificering, ved at investere i andre aktivklasser.

Løbende investeringer

De fleste undervurderer værdien af at investere løbende.

“Køb billigt, sælg dyrt”.

Sådan siger rigtig mange “eksperter”.

Problemet med ovenstående er blot, at du ikke kan sige hvornår prisen på en aktie er lav eller høj. Det samme gælder hele aktiemarkedet. Det er simpelthen umuligt at sige hvornår det er på sit laveste eller højeste. Med mindre du selvfølgelig har en krystal kugle.

Overbevist om at du kan slå markedet (opnå et afkast der er højere end det gennemsnitlige markedsafkast)? Prøv dette spil.

Hvis du ikke kan sige hvornår det er billigt eller dyrt at købe, hvornår skal jeg så investere?

Svaret er: Investér løbende.

Dollar Cost Averaging

Nu bliver vi en smule tekniske.

Hæng på..

Herunder ser du en graf der viser hvordan du får “en gennemsnitspris”, ved at investere løbende. Det kaldes “Dollar Cost Averaging”.

Hvad er dollar cost averaging

Dollar cost averaging vil sige at investere løbende, sådan at du hverken køber billigt eller dyrt, men derimod til “gennemsnitsprisen”.

Ved at investere løbende, fx. hver måned, minimerer du risici ved at købe når markedet er højt, mens du kan få en billigere pris når markedet er lavt.

Når du køber både når markedet er lavt og højt, får du gennemsnitsprisen.

Nogle investorer bruger denne strategi når markedet går ned. Du ved ikke hvornår markedet rammer laveste, før det stiger igen, så derfor kan du lige så godt investere løbende “hele vejen til bunden”.

At investere løbende, er også en rigtig god måde, at spare op på.

Da det heller ikke er alle, som kan lave en stor start investering (initial investering), så er det en god måde, at komme i gang med at investere på.

Omkostninger

Hvis du investerer 100 kr. får 5 kr. i afkast, så har du 105 kr.

Er din omkostning på 2%, så er dit reelle afkast kun 103 kr. Du betaler altså 2 kr. for din investering. Det er 2 kr. du kunne have fået afkast af (renters renter).

Omkostninger kan være ALTAFGØRENDE når du investerer.

Omkostninger er den mest oversete faktor i investering.

Hvornår er en omkostning for høj?

I bankernes investeringsforeninger er det ikke ualmindeligt at du bliver opkrævet mellem 1,5 og 3% i årlige omkostninger. Det er højt. Meget højt.

Mange ETF’er har omkostninger på under 0,5%.

Hos NORD.investments, hvor jeg arbejder, tager vi altid under 0,75 i årlig omkostninger. Og så skal du intet gøre selv. Vi holder også øje med om der findes billigere fonde, så vi kan sænke omkostningerne yderligere.

Hold altid øje med “ÅOP” – årlige omkostninger i procent

Hvis du overvejer en investeringsforening, så er det vigtigt igen at holde øje med den TOTALE omkostning. Som regel kan du bruge ÅOP (årlige omkostninger i procent), til at finde ud af om det er en billig eller dyr fond, men i investeringsforeninger er der enkelte omkostninger som ikke er regnet med i ÅOP. Det kan fx være indirekte handelsomkostninger, hvilket er prisen for at komme ind og ud af en fond.

Som hovedregel kig efter ÅOP (årlige omkostninger i procent) hvis det er et dansk værdipapir. Kigger du på udenlandske fonde, skal du kigge efter TER (total expense ratio).

“Den her fond har 5% i ÅOP, men de har leveret 20% i afkast i år?”

Hvis du har fundet en aktivt forvaltet fond, så vil omkostningerne som regel være meget høje. Afkastet kan nogle år også være over det gennemsnitlige markedsafkast.

Her skal du blot huske på at historisk afkast, ikke er lig fremtidigt afkast. Mange fonde klarer sig godt i et år eller to, men over tid vil de højst sandsynligt klare sig dårligere end markedsafkastet. Her bliver det rigtig dyrt for din investering.

Tjek også hvordan fonden har klaret sig igennem krisetider. Tag et kig på år 2000 og 2007. Mange banker lukker deres investeringsforeninger ned, når de har klaret sig dårligt igennem en periode, hvorefter de starter en ny investeringsforening op.

Afkast

Hvilket afkast kan jeg forvente på min investering?

Det afhænger selvfølgelig af, hvor meget risiko du er villig til at tage. Se afsnittet om risiko.

Her er et overblik over de mest populære typer af investeringer:

Guld: Uforudsigeligt. Normalt plejer guld at stige når man har recession.

Kontanter: Pga. inflation bliver kontanter mindre værd over tid (se afsnit om hvorfor du skal investere).

Obligationer: Obligationer er afhængig af renteniveauet sat af nationalbanken. Er renten høj, får du et højere afkast på dine obligationer. I øjeblikket et renten lav, hvorfor du ikke får noget særlig højt afkast. Bemærk at der både findes stats- og virksomhedsobligationer. Statsobligationer udstedes af et land, mens en virksomhedsobligation udstedes af en virksomhed. Obligationer er lavere risiko, hvorfor du får et lavere afkast, men i tilfælde af konkurs mister du hele din investering.

Aktier: Investerer man bredt i aktier kan man forvente et afkast på ca. 7% årligt. Dette vil være tilfældet hvis din investering består af 100% aktier.

Ejendomme: Ejendomme anses for at være højere risiko end aktier, hvorfor det også giver et højere afkast. 10 % i årligt afkast er ikke ualmindeligt.

Forventning til afkast

Hvis du investerer i en portefølje med aktier og obligationer fra hele verden kan du som hovedregel forvente et afkast på mellem 2 – 7 % i årligt afkast, afhængig af din fordeling mellem aktier og obligationer.

Har du en lang tidshorisont på fx. 20 år, kan du også investere i mere højrisiko aktier (fx. small cap hvilket er mindre selskaber). Her kan du forvente mellem 10 – 15 % årligt afkast.

I et senere afsnit kommer vi ind på andre aktivklasser som fx. crowdlending, hvilket her i 2018 har givet rigtigt fine afkast. I nogle tilfælde +10 % Det eneste problem med crowdledning er at der ikke er nogen historisk afkast for denne aktivklasse. Vi ved simpelthen ikke hvordan crowdlending platforme vil reagere under en finanskrise.

Vigtigste er det blot at huske at afkast og risiko hænger sammen.

Sådan kommer du i gang med investering

Du kan dele investering op i 2 kategorier:

  1. Gør-det-selv
  2. Få andre til det

Der er mange som selv giver sig i kast med at investere. Andre gider simpelthen ikke, at bruge tid og energi på selv at investere.

Selvom du har nærlæst mit indlæg og formentligt også lavet mere research rundt omkring på nettet, så kræver investering en del tid. Som du kan læse i næste afsnit, under “Gør-det-selv investering”, så kræver det en del tid både indledningsvis, men også løbende.

Gør-det-selv investering:

For størstedelen af alle investorer vil en kombination af aktier og obligationer være det bedste at investere i.

Aktier: Med en aktie ejer du en del af en virksomhed. Aktien kan stige i værdi, og hvis en virksomhed har overskud, kan de udbetale udbytte, hvilket er en slags bonus til virksomhedens ejere.

Obligationer: En obligation er et lån til en virksomhed eller stat, hvor du som obligationsejer får en rente.

Hvilke aktier og obligationer skal jeg så vælge?

Mange tror at man skal udvælge og købe én aktie når man investerer.

Faktisk er det 2 ud af 3 danskere som kun ejer én aktie. Det er et massivt problem.

Hvis du kun investerer i en aktie står du pludselig med en stor risiko. Hvis den aktie skulle falde i værdi, eller i værste fald gå konkurs, så kan du risikere at tabe dine penge.

Hvis du derimod ejer to selskaber, og det ene selskab går konkurs, så har du tabt 50% af dine penge.

Ejer du 1000 selskaber og et af selskaberne går konkurs har du kun tabt 0,1% af dine penge.

ETFer er den nemme genvej til høj spredning på din investering

Hvis du ønsker at minimere din risiko skal du altså investere i flere selskaber. Rigtig mange danskere har fx Novo Nordisk eller Danske Bank aktier. Begge selskaber som har eksisteret i lang tid og dermed bevist at de nok ikke lige går konkurs i morgen. Men selvom et selskab ikke går konkurs, er du ikke sikret mod kursfald.

Novo Nordisk aktien har tidligere haft fald pga. fx øget konkurrence fra konkurrent. Hvis et patent udløber, åbnes markedet op for kopi-medicin. Danske Bank aktien faldt meget da de blev ramt af hvidvaskningssagen.

Ved at investere i flere selskaber får du altså en lavere risiko.

Hvordan investerer jeg i 1000 forskellige aktieselskaber?

Det gør du ved at investere i en ETFer: Exchange Traded Fund.

ETFer den største disruption i investeringsverden.

En ETF er en fond, der allerede har købt alle aktierne, så du ikke behøver at gøre det.

Hvis du kender til investeringsforeninger, så lyder det måske af det samme. Den primære forskel investeringsforeninger og ETFer er deres pris. ETFer er som regel meget billige sammenlignet med en investeringsforening.

En investeringsforening kan godt være billig, men i de fleste tilfælde bliver de underliggende værdipapirer skiftet ud løbende (aktivt forvaltet investeringsforeninger), hvilket gør at de bliver enormt dyre.

I tilfælde hvor investeringsforeninger er billige, så er det enten fordi de underliggende værdipapirer ikke bliver skiftet ud (passive fonde) eller også indeholder de ETF’er da de har en meget lav pris.

Ofte siger man:There is no free lunch on Wall Street..”.

På et podcast (kan desværre ikke huske hvilket) hørte jeg for nylig nogle tilføje: “..But if there was, it would be ETFs”.

Hvordan køber jeg en ETF?

Okay, jeg vil gerne i gang med at handle ETFer – hvordan gør jeg?

How do I do that?

ETFer kan købes præcis som aktier og andre børsnoterede produkter.

Den måde jeg som gør-det-selv investor ville gribe det an på, ville være ved at oprette en konto hos Nordnet eller Degiro.

Nordnet: Billigt, og indberetter automatisk til SKAT

Degiro: Billigere end Nordnet, men indberetter ikke til SKAT, hvilket betyder du selv skal gøre det. Afhængig af hvor mange handler du foretager, så kan det godt tage lidt tid. Køber du kun et par ETF’er, så kan det godt betale sig i forhold til hvor længe det tager at indberette selv.

Hvordan vælger jeg den rigtige ETF?

Der er 5 ting jeg ville kigge efter når jeg vælger en ETF:

Omkostningen: Hvad koster ETFen?
Spredningen: Hvor mange værdipapirer (aktier/obligationer) indeholder fonden?
Likviditet: Hvor meget bliver ETFen handlet? Bliver den ikke handlet særligt ofte kan du risikere at skulle acceptere en lavere pris modsat hvis den blev handlet hyppigt.
Typen af ETF: Der findes forskellige typer ETFer. Vigtigste er det at kende fysiske og syntetiske. Fysiske ETFer ejer de underlæggende værdipapirer – de syntetiske gør ikke. Hvis du går efter de ETFer der er markeret med UCITS, så er du garanteret at de er fysiske.
Valuta: Gå efter fonde i Euro – så minimerer du risici ved valutakurssvingninger.

I forhold til det sidste punkt, så skal det også nævnes at man i en længere periode ikke har kunne handle amerikanske ETFer på de danske børser. Dette skyldes en ændring i EU lovgivning, omkring hvordan fonde skal oplyse deres omkostninger.

Hvordan kunne en portefølje se ud?

Hvis du ønsker en modelportefølje som er tilpasset din personlige risikoprofil, så hop ind på NORD.investments hjemmeside og tag en gratis investeringsplan. Her får du en investeringsplan med 8 solide ETFer vægtet efter præcis din risikotolerance.

2 af de fonde som ligger i model porteføljen er:

Obligationer: DB X-Trackers II Eurozone Government Bond UCITS

Aktier: iShares Core MSCI World UCITS

Denne første ETF indeholder europæiske statsobligationer, mens nr. 2 indeholder “verdensindexet” kaldet MSCI World. Den består af globale aktier.

Vil du have resten af listen eller vide mere om NORD, så klik her.

PRO tip: Da ovenstående ETF’er er i Euro, så sker der en valutaveksling fra DKK til EUR når du handler. Køber du en ETF med en DKK-konto, så laver Nordnet automatisk valutavekslingen til en omkostning på 0,5%. Hvis du opretter en Euro valutakonto, og veksler på forhånd, så koster det kun 0,15 procent.

Hvis du gerne vil læse mere om ETFer, så tag et kig på ETFdb.com. Her kan du også lede efter andre ETFer som matcher det index du gerne vil investere i.

Hvis du gerne vil investere i enkeltaktier, og er indbefattet med den risiko der er ved manglende spredning, så vil jeg anbefale at prøve kræfter med nogle aktier fra et af de store index som fx C25. Alternativt, så gå på jagt på Nordnets platform.

Få hjælp til at investere:

Hvis du ikke selv vil investere dine penge, så kan du også vælge nogle til at gøre det for dig.

Som udgangspunkt ville jeg benytte mig af en af to muligheder:

  1. Robot-rådgivere
  2. Uvildige rådgivere

Herunder knytter jeg et ord til hver af dem.

Robot-rådgivere

Som nævnt i afsnittet om omkostninger, så er der gennem de sidste par år blevet lanceret en række digitale investeringsløsninger hvor selve investeringsrådgivningen foregår digitalt. Udover selve rådgivningen, så giver de dig også mulighed for at investere direkte via dem.

Deres omkostninger er oftest under 1%, hvilket er meget billigt i kontrast til bankernes dyre investeringsforeninger.

Et udpluk af danske robot-rådgiverne er:

  • NORD.investments
  • June
  • Sparindex
  • Darwin
  • Nora

Her er en sammenligning af de danske robot-rådgivere.

Jeg vil klart mene at robot-rådgivere egner sig til størstedelen af alle danske investorer. Det er enkelt at komme i gang og omkostningerne er meget lave. Samtidig de fleste af dem giver dig markedsafkastet.

Jeg arbejder selv hos NORD.investments, men jeg skriver dette i privat regi.

Uvildige investeringsrådgivere

For nogle investorer så er det ikke nok med en digital løsning. De vil have en person de kan tale med.

Her er der en række af uvildige investeringsrådgivere, du kan prøve at tage fat i:

  • Pengeministeriet
  • Finanshuset Fredensborg
  • uvildige.dk
  • F10.dk

Jeg har ikke direkte arbejdet sammen med ovenstående investeringsrådgivere, men kender til dem alle og har kun hørt godt om dem.

Andre aktivklasser

I denne sektion kigger vi på nogle af de mange andre typer af investeringer du kan foretage.

What else do I need to know

Indtil nu har vi primært kigget på aktier, obligationer og ETFer, men der findes mange andre typer af produkter, du kan investere i.

I dette afsnit vil vi kigge på nogle af disse andre aktivklasser.

Nedenstående eksempler skal dog ikke ses som en direkte anbefaling. I nogle tilfælde vil jeg direkte advare mod at købe den slags produkter. Det skyldes at aktivklassen enten er komplekse eller spekulative (i visse tilfælde kasino lignende produkter).

Lad os tage et kig på dem alligevel.

Råstoffer

Du kan handle de fleste råstoffer på børsen.

Blandt de mest handlede råstoffer findes der:

  • Guld
  • Sølv
  • Aluminium
  • Bly
  • Kobber
  • Olie
  • Kaffe

Råstoffer er som udgangspunkt ikke noget jeg vil anbefale. Hvis du vil kigge på det alligevel, så findes der også ETFere hvor du får spredning i mange forskellige råstoffer.

Indlånskonto

De fleste banker har et “højrente” indlånskonto produkt.

Renterne overstiger dog sjældent 1% i indlånsrente (januar 2019). For den bedste rente vil jeg kigge på Mybanker eller et af de andre mange sammenligningsportaler for finansielle produkter. Der hvor du får den højeste rente skal du ofte “låse” dine penge en række år.

Indlånskonto produkter anses for at være lav risiko. Den primære risiko er hvis den bank du vælger skulle gå konkurs (hvilket ses ind imellem). I Danmark er dine kontanter dog dækket af Garantiformuen op til 100.000 euro (ca. 750.000 kr.).

Venture investering

Er du på udkig efter en anderledes højrisiko investering kan venture investering være noget du skal kigge på.

Venture investeringer er investeringer i nystartede virksomheder, som søger kapital til at vækste med. Denne type investeringer kan være på alt lige fra et par hundrede tusind op til flere millioner.

Vil du som investor investere et par hundrede tusind, som en business angle, så er det nemmest at tage et kig på Danban netværket eller Keystones, hvor der løbende er events hvor startups kommer ind og pitcher.

Valuta

Valuta kan handles præcis som aktier.

Prisen på en valuta afhænger meget af politik og andre makroøkonomiske forhold. Som udgangspunkt kan denne type af forhold ikke forudses, hvorfor det må antages at være af en spekulativ investering.

Vælger du at investere i amerikanske dollars (USD), er det med et håb om at dollaren stiger i forhold til den danske krone (DKK).

Alle lande har et ønske om at styrke deres valuta. Men eftersom at alle lande har det, så er de i konstant kapløb om at få den stærkeste valuta.

Cryptocurrency

Ja, lad os nu bare få det bragt på banen.

Cryptocurrency skal nævnes når man snakker investering anno 2019. Jeg skal ikke kunne sige om det er noget vi snakker om i 2029. Vi får af se.

Kort fortalt er der tale om en digital valuta som ikke er ejet af nogen stat, men derimod styres af et “decentraliseret” netværk.

Præcis som med almindelig valuta, så må investering i cryptocurrency anses for at være en spekulativ investering.

Crowdlending

Crowdlending er en ny type af lån, der ikke udbydes af banker, men hvem end der måtte have lidt ekstra penge at investere.

Banker lever af at låne penge ud. Det samme kan du og jeg gøre. Crowdlending kommet til over de seneste par år, og har i denne periode vist rigtige fine afkast. Eftersom det er en ny aktivklasse uden nogen historik, mener jeg det er sundt at være en smule skeptisk overfor holdbarheden i modellen. Crowdlending har fx ikke været gennemtestet under en finanskrise, hvor mange låntagere går “default” – altså ikke formår at betale lånet tilbage. Man kan modsat argumentere for at banker igennem mange år har udstedt lån, så hvorfor skulle peer-2-peer lending ikke også fungere. Når alt kommer til alt, så er det springende punkt om låntageren kan betale sine penge tilbage.

Crowdlending har indtil nu leveret nogle rigtig fine afkast. Man kan forestille sig at låntagere muligvis har fået afslag for at låne penge i banken, hvorfor långiver påtager sig en ekstra risiko. Det skal vedkommende selvfølgelig kompenseres for.

Hvis du gerne prøve crowdlending af, så tag et kig på en af følgende:

Danske crowdlending platforme:

  • Lendino
  • Flexfunding

Udenlandske crowdlending platforme

  • Mintos
  • Bondora
  • Viventor

Overordnet er jeg positivt stemt overfor crowdlending, men vil til enhver tid sprede min investering ud over flere aktivklasser end blot denne ene.

Gearede produkter

Gearing vil sige at låne penge, til at investere for.

Hvis du investerer 100 kr. af dine egne penge og får 5% i afkast, så har du tjent 5 kr.

Låner du yderligere 100 kr., så har du i alt 200 kr., og i stedet for 5 kr. får du nu 10 kr. Du har dog kun selv haft 100 kr. oppe af lommen.

I ovenstående tilfælde har vi gearet med en faktor 2 (X2). Gearing kan dog gå helt op til X10-X20. I visse tilfælde endnu højere.

Gearing lyder som en fantastisk måde, at sætte turbo på sin investering, men du skal gøre det varsomt. Hvis den aktie eller ETF du har gearet stiger, er det selvfølgelig fantastisk, men falder den, så er det med samme faktor. Under finanskrisen i 2007/2008 faldt nogle markeder op til 50%, hvorfor alle der havde gearet mere end 2X, tabte hele deres investerede beløb.

Som med alle andre lån skal man selvfølgelig betale en rente for de penge man låner. Dette gør gearing rigtig dyrt. Så udover den øgede risiko du løber, så skal du også betale en høj omkostning for værdipapiret.

Mange ser gearing som en mulighed for at sætte fut i ens investering. Men glemmer prisen.

Derfor er det – som altid – vigtigt at du sætter dig grundigt i det produkt du investerer i, før du investerer. Specielt hvis du vælger at geare din investering.

CFD (contract for difference)

CFD står for Contract For Difference og er en kontrakt mellem en investor og en bank.

En CFD er også det man kalder for et syntetisk produkt. Et produkt, hvor det underliggende aktiv (fx. en aktie) ikke ejes.

CFDer kan laves på rigtig mange måder. Det kan både være førnævnte gearing, men også shorting som vi kigger på om lidt.

Denne aktivklasse er ofte meget spekulativ.

Shorting

Når man investerer i aktier, er det i håb om, at et værdipapir stiger i værdi. Shorting er det modsatte.

Ved shorting stiger ens investering, når en bestemt værdipapir falder i værdi. Hvis man tror at Novo Nordisk falder i morgen, så kan man shorte den for dermed at opnå en gevinst. Det er en slags forsikringsprodukt, hvor man forsikrer sig mod kursfald.

Shorting er oftest en meget kortsigtet og spekulativ investering.

Skat

Når du investerer, skal du huske, at tage højde for den skat, der skal betales af den enkelte investering.

I sidste ende er det din gevinst efter skat, der er interessant.

Skat og investering

Kort sagt, så afhænger skat af den aktivklasse som du investerer i.

Der er 2 typer af beskatning du skal kende til:

Realisationsbeskatning: Her bliver du beskattet når du sælger din investering.

Lagerbeskatning: Her afregner du din skat årligt, uafhængigt om du har realiseret et salg eller ej.

Lad os lige kigge på lidt nærmere på hver af dem:

Realisationsbeskatning

Realisationsbeskatning gælder for:

  • Aktier og obligationer
  • Investeringsforeninger

Her er der følgende fordele og ulemper:

  • Fordele ved realisationsbeskatning:
    • Gør at du kan udnytte renters rente mest muligt
  • Ulemper ved realisationsbeskatning:
    • Har du lang tidshorisont, risikerer du at skattesatsen er blevet højere når du en dag vil realisere et salg

Lagerbeskatning:

Lagerbeskatning gælder for:

  • ETFer
  • Pension
  • Aktiesparekonto
  • Finansielle kontrakter, som derivater, Futures, CFDer blandt mange andre.

Der er igen fordele og ulemper:

  • Fordele ved lagerbeskatning:
    • Fradrag for et eventuelt tab
    • Ingen akkumuleret skattegæld (har du lang tidshorisont kan skatte satsen være ændret når du vælger at realisere et salg)
  • Ulemper ved lagerbeskatning:
    • Effekten af renters rente er ikke lige så fordelagtigt som ved realisationsbeskatning

Mange taler om at ETFer ikke er særlig attraktive grundet lagerbeskatningen. Analyseinstituttet Morningstar har skrevet et rigtig godt indlæg om, hvorfor lagerbeskatning ikke nødvendigvis er så slemt.

Udover realisationsbeskatning og lagerbeskatning er der også PAL-skat på pension, beskatning af renteindtægter hvis du investerer i crowdlending og forskellige former for beskatning hvis du investerer via din virksomhed.

Primære udfordring med skat på investering er kompleksiteten.

I dette indlæg berører jeg kun skat overfladisk, hvorfor jeg anbefaler dig at søge hjælp hos en skatterådgiver, hvis du ønsker skatterådgivning med udgangspunkt i din unikke situation.

Bedste bøger om investering

Der findes MANGE bøger om investering. Og jeg har langt fra læst dem alle sammen.

Jeg har dog læst flere, som både taler for og i mod forskellige investeringsfilosofier. Som udgangspunkt bærer mine anbefalinger nok præg af de statistiske beviser der er blevet fremført i nedenstående bøger.

Her er mine anbefalinger af bøger om investering:

A Random Walk Down Wall Street af Burton G. Malkiel

Biblen inden for investering.

A Random Walk Down Wall Street handler om hvorfor langsigtet investering i lav omkostnings fonde (ETFer) slår bankernes populære, spekulative produkter. Når du har læst den, kan jeg love dig for, at du har argumenter nok, til at kunne udfordre din bank rådgiver.

Link: Amazon | SAXOBogreolen.dk

The Intelligent Investor af Benjamin Graham og Jason Zweig

The Intelligent Investor handler om “Value Investing“.

Skal du have en bog der er lidt anderledes end mine to andre anbefalinger, så er dette en af de mest solgte bøger om investering. Det er ikke en “get-rich-quick”-bog, men forklarer derimod hvordan du, som langsigtet investor udvælger de aktier, der har størst chance, for at slå markedet.

Link: Amazon | SAXOBogreolen.dk

Bogle on Mutual Funds: New Perspectives for The Intelligent Investor af John C. Bogle


John Bogle er godfatheren af ETFer.

Bogle stiftede Vanguard som er den første udbyder af ETFer. I denne bog forklarer han med udgangspunkt i principperne fra The Intelligent Investor, hvordan du bedst får succes med lav omkostnings fonde.

Link: Amazon | SAXOBogreolen.dk

That’s it folks

Nu er der blot at sige: Kom i gang med din første investering.

Køb en aktie, ETF eller for den sags skyld en investeringsforening. Start med en mindre del af din investerbare formue, på den måde gør det ikke lige så ondt hvis du skulle brænde nallerne på noget.

That's all folks

Related posts

Post a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *